Book udendørsbaner i Valby Idrætspark

Du har mulighed for at booke en udendørsbane på timebasis i Valby Idrætspark til fx fodbold eller anden boldspil. Læs om mulighederne her.

I Københavns Kommune er der hvert andet år en ansøgningsrunde, hvor godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler kan søge om udendørstider.

Efter fordelingen kan godkendte folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Københavns Kommune løbende søge om ledige resttider via bookingsystemet Foreningsportalen.

Ønsker du at booke udendørsbaner i Valby Idrætspark som privatperson, erhvervsdrivende aktør, offentlig aktør, frivillig forening eller kollega i Københavns Kommune?

Så er der mulighed for at booke ledige resttider på timebasis.

Kontakt os på valbyidraet@kk.dk for at høre mere om ledige tider, priser mv.

Du kan også booke ledige udendørsbaner på nogle af de øvrige idrætsanlæg i Københavns Kommune på Book Byen.

Praktisk information

Vis alle

Priser

Alle priser er pr. time. En spilletime er ca. 55 minutter, da der skal være tid til oprydning og opsætning.

Du kan orientere dig om priser og ledigheder på Book byen.

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. booking, er du velkommen til at kontakte Valby Idrætspark på valbyidraet@kk.dk.