Skåle med mønsterdekoration

Vi laver skåle med mønsterdekoration med inspireret f.eks. fra dansk stenalderkeramik.

Der anvendes følgende teknikker: kvætsning, sammenføjning af leremner, glasering.

Der anvendes følgende teknikker: kvætsning, begitning, skravering

Kvætsning: En metode hvor leret med fingrene presses ned i en gipsform. Derved laves et aftryk af formen som er en halvkugle. Halvkuglen omdannes til en skål ved at påfører en fodring.

Begitning: indfarvet lermasse til farvning af leret. Påføres med pensler

Skravering: Indridsning a mønster i leret og den påmalede begitning.

Eleven skal især bruge sin taktile sans til at sammenføje lerstykker og vurdere tykkelse af væggen i sit arbejde samt udjævne og udglatte overfladen.

Første undervisningsgang: Udformning af lerskål Eleverne skal skabe en keramikskål ved at udtrykke og sammenføje lerstykker i en gipsform, kvætseform.

Inderside skal bearbejdes så den fremstår glat og ensartet. Herefter vendes skålen ud og yderside og kant glattes. Der kan nu enten sættes en fod-ring på skålen eller laves huller til ophæng.

Fagord: Kvætsning - kvætseform - gipsform

Skærv- tykkelse af leremnets væg

Slikker - blød lermasse til påsætning af fodring

Fodring - lille ring som er skålens fod

Anden undervisningsgang: Begitning og skravering Eleven skal denne gang male sin skål indvendigt og udvendigt med begitning i en farve af eget valg og herefter skravere mønster i overfladen.

Fagord: Begitning - farvet lermasse til dekoration af leremne

Skravering - indridsning af mønster

Forgløde - første brænding af leremme

Glasurbrænding - anden og sidste brænding af leremnet

Eksempel på mål og kompetenceområder:

Billedkundskab: Eleven har viden om stadier i den keramiske proces: Formning, udsmykning, tørring, glasering, brænding.

Billedkendskab: Eleven har viden om fagord fra keramikerfaget.

Billedfremstilling: Eleven kan fremstille et rumligt stykke brugskunst i keramik ved hjælp af en keramiske teknik kvætsning.

Billedfremstilling: Eleven kan dekorere sit produkt ved hjælp af begitning og skravering og med inspiration i lertøj fra Danmarks fortid.

Billedkundskab: Eleven har viden om teknikker og mønstre brugt til dekoration af lertøj i dansk stenalder.

Visuel kommunikation: Eleven kan lave en visuel præsentation af det færdige produkt.