Valby Hallen er nu åben igen, men kun for foreningsbrug

12.06.2020
Private idrætsbrugere henvises til Hafnia-Hallen, Grøndal MultiCenter, Nørrebrohallen, Svanemøllehallen og Prismen. Læs her om genåbningen.

For at flest muligt kan bruge vores faciliteter vil vi i en overgangsperiode holde bade- og omklædningsfaciliteter lukkede. Du vil derfor skulle klæde om hjemmefra.

Bemærk også, at der er en begrænsning på, hvor mange personer, der må benytte faciliteterne samtidig. Maksimumantal fremgår i det enkelte lokale.

Er du forælder til et barn, der dyrker foreningsidræt, håber vi at kunne overtale dig til ikke at kigge på, da du tæller med i maksimumantal personer. Du kan hente dit barn ved indgangen, når undervisningen er slut.

I Valby Hallen tager vi følgende tiltag for at du kan færdes sikkert således at vi formindsker risiko for smittespredning af Covid-19.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rengøring og desinfektion

  • Der vil være dispensere med håndsprit ved indgangen, udgangen og ved alle toiletter
  • Ophold i foyer er ikke tilladt, man skal forlade anlægget umiddelbart efter endt træning.
  • Vi anbefaler, at alle overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd, herunder jævnlig og grundig håndvask samt man holder afstand og udviser hensyn til hinanden
  • Vi opsætter skiltning med oplysninger om generelle sikkerhedsregler
  • Foreninger skal rengøre kontaktflader før og efter hver brug med wipes. Rengøringen skal være afsluttet senest 5 minutter før tiden udløber.
  • Hvis du udviser symptomer på Covid-19 beder vi dig ikke om at benytte stedet.

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50