Skal dit barn gå til en kulturel holdaktivitet

08.06.2018
Nu er der åben for tilmelding til Zone2s børnekulturelle holdaktiviteter for efteråret. Holdene starter fra 27. august 2018.

Groove slyngdans, digitale værkstedsteknologier, rytmik, rollespil, forfatterspirerne, musik, teater og streetdance. Den kommende sæson byder på mange muligheder og enkelte nyskabelser, hvis dit barn vil prøve kræfter med kreativitet og bevægelse henover det kommende efterår.

Klik her og find alle Zone2s holdaktiviteter for den kommende sæson.

Slyngedans og digitalt værksted

Den kommende sæson byder på flere nyskabelser:

”For det første starter vi op med et hold i digitale værkstedsteknologier sammen med Copenhagen Fablab. Her lærer deltagerne, hvordan man udvikler gode idéer og omsætter dem til konkrete opfindelser. Deltagerne lærer desuden at bruge værkstedets mange faciliteter. Så går dit barn rundt med en opfinder in spe, der elsker at skille ting ad for at se, hvordan de virker – så er det her hold helt sikkert noget for ham eller hende”, siger Iben Ravn, der er ansvarlig for børnekulturen i Valby Kulturhus.

En anden nyskabelse henvender sig primært til nybagte forældre, der gerne vil bevæge sig:

”Sammen med Signe Frydenlund har vi sat en ny holdaktivitet i søen, hvor mødre og forældre kan danse igennem, mens deres nye baby hænger i en slynge tæt på kroppen. Det er en unik mulighed for at få en sjov oplevelse til glæde for både forældre og barn”, siger Iben Ravn.

Tilmeldingen er åben

Netop nu i disse dage bliver Zone2s program for efterårets holdaktiviteter omdelt til alle klasseelever hos folkeskolerne i Valby. Så hold øje med skoletaskerne.

Efterårssæsonen løber for det fleste holds vedkommende fra den sidste uge i august (ca. 27. august) og frem til første uge af december.

Princippet om først-til-mølle er gældende, så det er bare med at komme ud af starthullerne, hvis du vil være sikker på, at dit barn bliver en del af den udvalgte holdaktivitet.