Kulturstationen Vanløse åbner delvist

10.06.2020
Kulturstationen Vanløse er delvist åbnet – læs mere her

Senest opdateret mandag d. 29. juni kl. 9.00

Kulturaktører, private brugere og samarbejdspartnere kan igen bruge lokalerne i Kulturstationen Vanløse. Vi glæder os til at se jer igen.

Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket betyder, at dit besøg i huset ikke bliver helt, som det plejer. Der vil være en række krav til afstand, rengøring og hygiejne, som skal overholdes.

Kulturstationen Vanløses lokaler kan ikke alle rengøres og udluftes efter Sundhedsstyrelses anvisninger, hvorfor det kun er dele af kulturhuset der kan bookes.

Åbner onsdag d. 1. juli:

Du kan booke både møder og bevægelsesarrangementer, men der er en række forholdsregler og krav til jer som brugere. Retningslinjerne kan du læse på denne side. Alle der allerede har booket, vil få tilsendt retningslinjer for brug af lokalet.

OBS: Du kan kun komme ind i kulturhuset ved at scanne dit sundhedskort. 
 

Du kan booke Kvansalen, Kultursalen og Spejlsalen i både hverdage og weekends, og der er begrænsninger på, hvor mange I må være i lokalerne:
 

Kvansalen: 50 pers. for siddende arrangementer og 25 pers. for bevægelsesarrangementer.

Kultursalen: 25 pers. for siddende arrangementer og 12 pers. for bevægelsesarrangementer.

Spejlsalen: 25 pers. for siddende arrangementer og 12 pers. for bevægelsesarrangementer.

Har du allerede booket et andet lokale kan du ringe til Kultur V på 3366 3050 alle hverdage mellem 10-12, med henblik på at blive flyttet til et andet lokale.

Café Oasen holder kun åbent for arrangementer: 

Hen over sommeren vil Café Oasen afholde forskellige arrangementer. Find retningslinjer, program og praktiske forhold på Oasens hjemmeside: www.oasen2720.dk.

Du kan kun booke fester i selve Oasen – ikke i resten af kulturhuset.

Har du allerede booket et festlokale, eller ønsker du at booke Oasen til en fest, opfordrer vi dig til at kontakte Café Oasen på info@oasen2720.dk for yderligere info

Fortsat lukket:

  • Tårnværelset, Satellitten, Festsalen og Heerupsalen kan ikke bookes.
  • Du kan ikke booke lokaler til fester på nær i Café Oasen.
  • Du må medbringe egen møde forplejning indtil Café Oasen åbner igen 24. juli.
  • Du må ikke tage ophold på tagterrassen.
  • Toiletterne i kulturhuset kan kun bruges ved bookning af lokale i kulturhuset.
  • Toiletterne i biblioteket er fortsat aflåste. 

Du kan læse om åbningen af biblioteket her og læs om åbningen af borgerservice her. 

Vi opfordrer alle til at følge med her på hjemmesiden og på vores Facebookside, hvor vi opdaterer løbende.

Læs mere på kk.dk om, hvordan Københavns Kommune forholder sig til corona-virus.

Læs om Kulturministeriets retningslinjer for kulturarrangementer.

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50