Gør Københavns biblioteker endnu bedre

28.01.2019
Kom til borgermøde i Valby Kulturhus eller Kulturstationen Vanløse og fortæl, hvordan du kan få mere glæde ud af bibliotekerne i København.

Anledningen til møderne er Kultur- og Fritidsforvaltningens nye biblioteksplan, der skal sætte retningen for udviklingen af alle Københavns Biblioteker.

Der afholdes to borgermøder om fremtidens biblioteker:

Alle synspunkter er velkomne

På møderne præsenteres forslaget til den nye biblioteksplan, og du får mulighed for at fortælle din mening om planens indhold og fokuspunkter.

Uanset om du er flittig bruger af de københavnske folkebiblioteker eller sjældent benytter bibliotekernes tilbud, så er arrangørerne meget interesserede i at høre dine synspunkter.

Dine input vil bidrage til udviklingen af den kommende biblioteksplan for Københavns Biblioteker. Derfor er det hovedsageligt den generelle biblioteksudvikling, som mødet vil dreje sig om. Men du har mulighed for at drøfte netop dit lokalbibliotek.

Tag børnene med

Har du brug for at have dine børn med til møderne, så er det ikke noget problem. Kultur V sørger for børneunderholdning fra kl. 16.30-18.30, og der er børnevenlige snacks til små rumlende maver.

Tilbuddet egner sig bedst til børn fra 7 år, da det måske foregår på en anden etage end selve borgermødet.

Mød op uden tilmelding

Tilmelding til borgermøderne er ikke nødvendig - arrangørerne glæder sig til at byde dig velkommen!