Fotogalleri: Summer Jazz 2016

12.07.2016
Se fotos fra koncerterne ved Summer Jazz 2016, der fandt sted den 1. - 10. juli i Prøvehallen. Foto: Jannik Knudsen.

Tre kunstnere prægede årets Summer Jazz i Prøvehallen. Først leverede Kenny Werner en række sprudlende koncerter fra det helt store format med Clasijazz Big Band feat. Jerry Bergonzi til de smalle duokoncerter med henholdsvis Benjamin Koppel, Jens Søndergaard og Anders Koppel.

Dernæst var det hyldsten til afdøde Hugo Rasmussen: Benjamin Koppel Jazz Party leverede samme glade, legende og festlige tilgang til jazzmusikken, som Hugo Rasmussen var eksponet for. Den festlige aften fortsatte med Benjamin Koppel Jazz Quiz med Adrian Lloyd Hughes som ankermand, og det gik på inden måde stille af sig.

Endelig sluttede jazzfestivalen af med en række koncerter, hvor den legendariske trommeslager Alex Riel spillede med en række forskellige jazzmusikere.

Fotograf: Jannik Knudsen.