Et frirum hvor jeg glemmer tiden og bare er

20.02.2018
Første portræt kommer fra keramikværkstedet, hvor Cecilie og Anne fortæller om deres passion for ler og om at udleve venskab og kreativitet.

I hjørnet på 3. sal ligger keramikværkstedet, hvor omkring 300 københavnere laver keramik. En fredag formiddag møder vi vennerne, Cecilie og Anne, der begge er nye brugere af værkstedet. Cecilie og Anne er begge 31 år. Cecilie er gymnasielærer, mens Anne er servicedesigner.

Hvorfor laver I keramik?

Cecilie: ”Det er et frirum. Det lyder måske lidt klichéagtigt, men det er dét, keramikken kan: At give et frirum, hvor jeg glemmer tiden og bare er".

Anne supplerer: ”Ja, og så er det et plus, at der kommer produkter ud af det, man kan bruge til noget - og så kan jeg godt lide selve processen: At jeg kender alle faserne, og at det kan holde i 100 år. Og samværet med Cecilie selvfølgelig".

Cecilie: ”Ja, vi sidder sammen som ’slikker’ (slikker er en fortyndet ler, der fungerer som en slags lim til at få to emner til at hænge sammen)".

Hvad arbejder I på nu?

Anne: ”Jeg drejer vaser og skåle – mest noget i organiske former”.

Cecilie: ”Jeg drejer og drejer. Jeg er jo helt nybegynder, så mit mål er, at lære, at centrere leret og få en pæn bund på mine emner. Da jeg fortalte min mor, at jeg skulle til at lave keramik, bestilte hun helt optimistisk et fuglebad! Jeg har forklaret hende, at det nok ikke kommer til at ske lige foreløbig”.

Hvornår startede I med at lave keramik?

Anne: ”Det startede med, at jeg gerne ville blive god til selv at ordne ting. Man skal kunne ting selv. Hvordan tilslutter man for eksempel en vandhane, lapper en cykel eller fixer en lampe - sådan noget. I den forbindelse begyndte jeg at se en masse how to-videoer på youtube, her i blandt videoer, hvor folk drejer ler. Det syntes jeg så helt vildt fedt ud, og det ville jeg gerne kunne!

Jeg fandt derfor forskellige kurser, som jeg deltog i, men jeg kunne ikke finde noget værksted. Så jeg blev glad, da værkstedet her i kulturhuset endelig åbnede. Efter noget tid hev jeg Cecilie med, som også hurtigt blev vild med at dreje ler. Det er faktisk kun det, vi laver, når vi er her ca. en gang om ugen. Og så drikker vi selvfølgelig en masse kaffe”.

Hvis du vil vide mere om keramikkurser og værkstedet kan du klikke her.