Winter Jazz 2019: Saxophone All Stars/ Ulrik-Harbeck – Søndergaard – Koppel

23 feb

Dato

23.02.2019, 20:00
195 kr. i forsalg.
210 kr. ved salg i døren.
Klassisk jazz, når det er bedst, fuld af spilleglæde, grovswing og virtuositet – en jazzfest udover det sædvanlige.

I 1961 udgav den legendariske amerikanske saxofonist Benny Carter en af jazzhistoriens mest berømmede smallgroupplader, ”Further Definitions”. En plade, der har været en uvurderlig inspiration for to af de væsentligste danske jazzsaxofonister: Jens Søndergaard og Benjamin Koppel. 

De to musikere er nu gået sammen om at tage et kærligt favntag på Benny Carters forrygende arrangementer. Og har til lejligheden sammensat et all-star hold, slet og ret toppen af dansk jazz, til at give deres bud på en af jazzens hengemte perler. 

Medvirkende

Ud over de to saxofonister medvirker en perlerække af musikere: Trommeslageren Alex Riel har spillet sammen med de allerstørste stjerner: Fra Stan Getz og Dexter Gordon til Dizzy Gillespie og Bill Evans. Pianisten Ole Kock Hansen er ligeledes en levende legende, der bla. førte DRs Big Band til international berømmelse. Bassist Lasse Lundstrøm er en af Sveriges mest klippefaste bassister. Han har spillet med en lang række internationale topnavne, bla. Chet Baker og Johnny Griffin, men også med svenske stjerner som fx Monica Zetterlund. Jan Harbeck er et af de yngre navne, som har placeret sig solidt med en lang række anmelderroste soloudgivelser på den danske jazzscene. Hans Ulrik er også en velanskrevet solist, med en lang række udgivelser bag sig. Han har spillet med bla. John Scofield og Steve Swallow.

Line up

Hans Ulrik, Jan Harbeck, Jens Søndergaard, Benjamin Koppel (saxofon), Ole Kock Hansen (piano), Lasse Lundström (kontrabas), Alex Riel (trommer).

Arrangør

Arrangør er Cowbell Music i samarbejde med Valby Kulturhus.

Praktisk info

Koncerten kan opleves i Prøvehallen lørdag den 23. februar kl. 20. Billetterne koster 195 kr. i forsalg, 210 kr. ved salg i døren.