Vinterjazz 2019: Bagland

23 feb

Dato

23.02.2019, 20:30
70 kr. + gebyr
90 kr. i døren.
Musikken er inspireret af det øde og åbne nordiske landskab. Lyriske kompositionerne med både håb og glæde, længsel og melankoli.

Bagland er en kvintet bestående af fem musikere, som alle har deres rødder stærkt forankret i den skandinaviske lyd. Kvintetten er aktuel med albummet Cirkel fra 2018, som giver et nyt bud på den nordiske lyd. Et album som trækker tråde til Skagen i slutningen af 1800-tallet, hvor blandt andre skagensmalerne portrætterede livet og alle dets stemninger.

Om Bagland

I 2015 blev kvintetten nomineret til en Danish Music Award Jazz for den anmelderroste debutudgivelse "Bagland". I juli 2016 udkom EPen "Nomad", og kapelmester Jakob Sørensen blev i 2017 kåret som Årets Nye Jazznavn af DPA for titelnummeret "Nomad".

Musikerne i Bagland er blandt de mest markante unge musikere på den danske jazzscene netop nu. I andre sammenhænge kan man opleve musikerne med bl.a. I Think You’re Awesome, Aarhus Jazz Orchestra m.v. Udover kapelmester og trompetist Jakob Sørensen på trompet, har vi guitaristen Alex Jønsson, Mathias Jæger på klaver, Frederik Sakham på kontrabas og Frej Lesner på trommer.   

Copenhagen Vinterjazz 2019

Koncerten er en del af den landsdækkende festival Vinterjazz. Overalt på landets spillesteder bliver der i tre uger i februar sat fokus på jazzen i alle dens afskygninger.

Arrangøren bag koncerten

Kulturstationen Vanløse i samarbejde med Vinterjazz-festivalen, som også står bag den årlige Copenhagen Jazzfestival. Koncerten er støttet af Københavns Kommunes Musikudvalg og Statens Kunstfond.

Praktisk information

Koncerten kan opleves hos Kulturstationen Vanløse lørdag den 23. februar - dørene åbner kl. 20.00. Vi anbefaler at købe billetten på forhånd. Prisen er 70 kr. + gebyr i forsalg eller 90 kr. i døren. Se billetlink under billede.