Verdensmusik For Børn: Trommetrolden

13 feb

Dato

13.02.2019, 12:00
30 kr. + gebyr
40 kr.i døren.
Tag med ud i Trylleskoven og syng, dans og lyt til de smukke melodier, sprudlende afrikanske rytmer og medrivende sange.

Hos Trommetrolden er musikken frodig og levende. Vestafrikanske rytmer blandes med smukke melodier og lyriske tekster der er lige til at synge med på. I koncerten møder vi Trommetrolden, der drager ind til byen for at finde sig en menneskeven – og hans tipoldefar fra Trylleskoven.

Historien retter sig primært mod de 3-8 årige. Musikken kan nydes af børn og voksne i alle aldre.

Bag om Trommetrolden

Musik og tekster er af jazzsaxofonisten og komponisten Katrine Suwalski. Med sig har hun en suverænt sammenspillet kvartet bestående af: Ayi Solomon (Percussion), Michael Kwabena Domfeh (Percussion og Dans), Rikke Schelde (Sang og Klaver) og Katrine Suwalski selv på Saxofon og Sang.

Verdensmusik For Børn

Med festivalen "Verdensmusik For Børn" ønsker vi at bygge bro til andre kulturer. Vi vil gerne åbne børnene for et alternativ musikalsk rum fuld af historier, musik og fortællinger om verdenen og de mange farverige lande, som sætter folkemusikken i centrum. Folkemusikken er nemlig, mere end nogen anden musikalsk udtryksform, inkluderende, både for høj og lav. Det er livsbekræftende musik til folket og til fællesskabet.

Se programmet for festivalen "Verdensmusik for børn" her.

Festivalen byder både på koncerter og workshops med dans, trommespil, instrumentbygning og udstillinger.

Arrangørerne bag festivalen

Verdensmusik For Børn – en vinterferiefestival er et samarbejde mellem Kulturstationen Vanløse, Valby Kulturhus, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Missing Voices. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond og Valby Lokaludvalg.

Praktisk information

Koncerten starter kl. 12.00 og varer ca en time.

Vi anbefaler at købe billetten på forhånd. Børn og voksne samme billetpris. Køb billetter via billetlink under billede.