Verdensmusik For Børn: Kreative Krumspring

13 feb

Dato

13.02.2019, 10:00 til 12:00
Gratis
Kom og byg dit helt eget instrument

Det er slet ikke så svært at bygge sit helt eget instrument som det lyder. Kom på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og kast dig ud i det. Det bliver en skøn formiddag i Kreative Krumspring hvor du med kasser og snor og elastikker og lim og farve kan få lov til at lave dit helt eget enestående og ganske fantastiske instrument.  

Bag om Kreative Krumspring

Kreative Krumspring er Vesterbro Bibliotek og Kulturhus tilbagevendende kreative værksted på 1. sal. Det er gratis og materialerne er med i "prisen". Det eneste I skal er at dukke op, så guide vores top dygtige værkstedsfolk jer i hvad I skal gøre.  

Verdensmusik For Børn

Med festivalen "Verdensmusik For Børn" ønsker vi at bygge bro til andre kulturer. Vi vil gerne åbne børnene for et alternativ musikalsk rum fuld af historier, musik og fortællinger om verdenen og de mange farverige lande, som sætter folkemusikken i centrum. Folkemusikken er nemlig, mere end nogen anden musikalsk udtryksform, inkluderende, både for høj og lav. Det er livsbekræftende musik til folket og til fællesskabet.

Se programmet for festivalen "Verdensmusik for børn" her.

Festivalen byder både på koncerter og workshops med dans, trommespil, instrumentbygning og udstillinger.

Arrangørerne bag festivalen

Verdensmusik For Børn – en vinterferiefestival er et samarbejde mellem Kulturstationen Vanløse, Valby Kulturhus, Vesterbro Bibliotek og Kulturhus og Missing Voices. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond og Valby Lokaludvalg.

Praktisk information

Værkstedet starter kl. 10.00 og slutter kl. 12.00.   

Arrangementet kræver ikke tilmelding. Man dukker bare op.