Corona-virus

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune er lukket eller ændret pga. corona-virus. Læs her, hvordan de forskellige områder fungerer i de næste uger, og hvordan du kommer i kontakt med os.

 

Læs mere på kk.dk/corona

 

VALBY:DOX - The Story of Plastic

26 mar

Dato

26.03.2020, 19:30
Gratis
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
De dybere årsager til den globale plastikinvasion rulles ud i en film, der ser på et af klodens største klimaproblemer.

Aqua-Lene havde ret i én ting: vi lever i en plastikverden. Fra mikrofauna og fisk, til uendelige engangsprodukter, der skylder op på strande overalt på kloden.

De dybere årsager til den katastrofale, menneskeskabte udvikling er imidlertid flettet sammen i et globalt net af markedskræfter, der afhænger af fossile brændstoffer og som holder kloden i et jerngreb.

Plastikinvasionen kan synes total, men måske er der alligevel plads til forandring. Første skridt er at blive bevidst om plastikproblemets egentlige placering i en global fortælling, og det første skridt starter her.

Dokumentarfilmen ’The Story of Plastic’ er instrueret af Deia Schlosberg og vises i Valby Kulturhus i samarbejde med Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg samt CPH:DOX.

Program

Velkomst og introduktion ved Kirsten Henriksen fra Miljøgruppen i Valby Lokaludvalg og CPH:DOX. Herefter vises 'The Story of Plastic', hvorefter der er mulighed for at stille Kirsten Henriksen spørgsmål vedrørende lokale muligheder for klimatiltag.

VALBY:DOX

Visningen finder sted i forbindelse med CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, der er en af verdens største dokumentarfilmfestivaler. Festivalen finder sted fra 18. til 29. marts 2020.

I 2020 er CPH:DOX gået sammen med Valby Kino, Valby Kulturhus og Valby Bibliotek for at skabe VALBY:DOX, som bringer festivalen til Valby.

VALBY:DOX er støttet af Valby Lokaludvalg.

Læs mere om VALBY:DOX og hvilke film du ellers kan opleve her.

Praktisk information

  • Dato og tidspunkt: Torsdag 26. marts kl. 19.30. Arrangementet varer ca. 2 timer
  • Sted: Teatersalen, Valby Kulturhus
  • Billetter: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
  • Sprog: Engelsk tale med engelske undertekster

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50