Valby Comedy Club: Magi

24 maj

Dato

24.05.2018, 20:00
95 kr. i forsalg.
70 kr. med studierabat og 120 kr. ved salg i døren.
Aftenens tema er magi, og blandet med vild komik giver det en på alle måder fortryllende cocktail. Serveret af værten Valdemar Pustelnik.

Som altid præsenteres komikere på højt niveau og denne aften kaster de sig også ud i magi. Tre af landets dygtigste tryllekunstnere står på scenen og giver smagsprøver på deres kunnen: Kim Andersen, Anders Lilleøre og Mortenn. 

Line up

Kim Andersen diverterer med en blanding af comedy, trylleri og hårdtslående såkaldt bizar-magi. Hsan har 15 års erfaring og et utal af shows bag sig på stort set alle comedyscener i Danmark. På det seneste er han også efterspurgt i lande som England, Frankrig, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Schweiz og Belgien.

!3 år efter at have fået sit fra Fætter BR, vinder Anders Lilleøre DM. Han har turneret med Rune Klan og har udviklet rekvisitter til Zirkus Nemo. Blandt meget andet er han kendt fra showet Magisk Mashup., som han har turneret med mange steder i landet.

Mortenn er både autist og tryllekunstner. Han præsenterer sig selv som ”meget, meget mærkelig”. Basen er gøglerbutikken Pegoni i Horsens, hvor han som ekspedient begyndte at trylle for kunderne – og blev opdaget. Han optræder både solo og sammen med makkeren Nikolai Wulff. 

Praktisk info

Arrangementet afholdes i Valby Kulturhus, hvor Comedy Clubben normalt kan opleves på den sidste torsdag i måneden – denne aften er en undtagelse. Billetprisen er 95 kr. ved forsalg, 70 kr. med studierabat og 120 kr. ved køb i døren.