Teater V: Uproar!

11 mar

Dato

11.03.2020, 20:00 til 13.03.2020, 20:00
175 kr.
Det er 100 år siden at DADAisterne hærgede med deres kunstoprør, og det er 100 år siden, at den russiske revolution fandt sted.

Livingstones Kabinet præsenterer en forestilling om DADAisternes revolution. Forestillingen er inspireret af to vigtige revolutioner – en politisk og en kunstnerisk.

Magthaverne ryster i bukserne

Vi vil grine, så magthaverne kommer til at ryste i bukserne af angst og bævren over den latterliggørelse de udsættes for. Vi vil slå på vores trommer og overdøve larmen fra deres krige og bombardementer.

Vi vil opløse sproget, så det giver endnu mindre mening end deres formløse plapren. Vi vil danse med en kropslighed, der er mere kraftfuld end deres indstuderede gestik. Kom og vær med til at starte revolutionen NU!

Medvirkende

Medvirkende: Pete Livingstone, Nina Kareis, Ole Håndsbæk Christensen, Amia Miang, Troels Hagen Findsen. Musiker og musikalsk arrangement: Bebe Riesenfors. Instruktør: Nina Kareis. Scenograf: Julie Forchhammer. Komponist og kapelmester: Pete Livingstone. Koreograf: Adelaide Bentzon. Dramatikere: Pete Livingstone og Nina Kareis.

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.​

Praktisk information

  • Spilleperiode: 11. - 13. marts 2020.
  • Varighed: 1 time og 15 min. uden pause.