Teater V: Karius og Baktus

12 apr

Dato

12.04.2019, 09:30 til 28.04.2019, 15:00
140 kr.
Der er mulighed for grupperabat. Tjek mulighederne på billetsiden.
Se eller gense historien om de to frække tandtrolde, der elsker wienerbrød og søde sager – men som frygter tandbørsten.

Det er en forestilling for alle mellem 4 og 100 år (men allerbedst hvis man er mellem 4 og 8 år). Thorbjørn Egner har skrevet historien – en ægte klassiker, der har motiveret generationer til at børste tænder. Pelle Koppel har af den skabt en festlig og farverig forestilling på 35 intense minutter - med sæbebobler, kæmpekager, tandbørste, tandlægebor og store hvide tandhuse. 

Børneforestillingerne

Forestillingen om de to mikroskopiske og drillesyge tandtrolde har gået sin sejrsgang igennem flere år – som den ene af to forestillinger inspireret af Thorbjørn Egner. Den anden er Dyrene i Hakkebakkeskoven, som spilles i efteråret.

Teater V  

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.

Praktisk info

Spilleperiode: Fredag den 12. april - søndag den 28. april 2019.

Spilletider:

  • Varierende spilletider, se ved billetkøb. 

Forestillingen varer 35 minutter og er bedst egnet for børn fra 4 - 8 år. 

Billetter kan købes via linket ovenfor.