Teater V: Hvis det var her!

27 jan

Dato

27.01.2020, 09:00 til 31.01.2020, 11:15
140 kr.
Der er så meget krig ude verden. Der er så mange steder, hvor man dagligt skal kæmpe for bare at være til. Hvad nu hvis det var her?

”Hvis det var her!” hiver kampene hjem til andedammen og skildrer livet i en klaustrofobisk krigszone. Vi følger tre venners liv fra normaliteten og ind i krigens gru. Hvad sker der med empatien, menneskeligheden, angsten, modet og kærligheden i et samfund, hvor krigen rykker helt tæt på, og alt det, vi kendte, er ved at gå til grunde?

I daggryet ser vi tre skikkelser begrave deres kammerater. Vi er midt i byen, i Danmarksgade hvor skolen ligger. Murene står nøgne fyldt med skudhuller. Skolen er sidste skanse. Hvis den falder, er det slut og alt vil være forbi.

Opsat af Teater O, Nørregaards Teater og Black Box Theatre.

Medvirkende

Medvirkende: Nana Schwartzlose, Lars Dammark og Anders Valentinus Dam. Instruktør: Gitta Malling. Dramatikere: Lars Dammark og Anders Valentinus Dam. Scenograf: Carsten Wittrock. Lysdesign: Anders Kjems. Lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg og Nana Schwartzlose.

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.​

Praktisk information

  • Spilleperiode: 27. - 31. januar 2020
  • Varighed: 1 time og 10 min. uden pause.