Teater V: Generation håbløs

07 sep

Dato

07.09.2019, 17:00 til 25.04.2020, 17:00
175 kr.
Bemærk mulighed for rabat- eller gruppebilletter.
Ny dansk dramatik fortolker en generation præget af WiFi, reality-shows og præstation.

Kom helt tæt på de 4 unge deltagere og deres prøvelser, i dette nye realityprogram, hvor vinderen får lov at gange sit karaktergennemsnit med 10 og blive direkte optaget på sit drømmestudie! Bliver det VITA, SEBASTIAN, OSCAR eller MARIEL, som får flest diamanter og løber med sejren?

Ny ung dramatikerstemme

Konceptet er skabt af Sofie Diemer; en ny ung dramatikerstemme, på den danske teaterscene. Sofie debuterede med ”Damphjerte” på Aveny-T, i foråret 2019, som hun udviklede på Teater V, på ”Dramatisk Laboratorium” (Grundholdet), i foråret 2018.

”Generation Håbløs” udviklede Sofie på “Overbygningsholdet”, samme sted, i efteråret 2018. De 4 unge skuespillere vil blive fundet ved en ”åben casting” i april/maj 2019.

Medvirkende

Medvirkende: Luise Skov, Mathias Bøgelund Christiansen, Emil Prenter, Maria Cordsen. Iscenesættelse: Pelle Koppel. Manuskript: Sofie Diemer.

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.

Praktisk 

  • Spilleperiode: 7. september 2019 - 25. april 2020. 
  • Varighed: 1 time 20 min. uden pause.