Teater V: Det begynder at blive koldt om fødderne

04 dec

Dato

04.12.2019, 20:00 til 08.12.2019, 16:00
175 kr.
”Pas på, du dør!” er næppe noget, vi råber ud i det daglige. Døden er ikke noget, vi snubler over. Døden er en uløselig del af livet.

Der er ingen chance for, at døden springer nogen over, og derfor var det måske på tide, at vi i vores lille butik for en stund ændrer perspektiv på det uafvendelige. Stopper med at tælle de grå hår og slutter fred med den omstændighed, at livet slutter inden så længe. Med denne forestilling sætter Hans Rønne / Teatret fokus på den sidste akt i det liv, vi skal udleve, helt til døden indtræffer.

Vi giver os i kast med emnet – forhåbentlig også med plads til humor – velvidende at det for de fleste er forbundet med både smerte, sorg og savn.

Medvirkende

Medvirkende: Hans Rønne. Instruktør: Lars Knutzon. Scenograf: Gitte Baastrup. Dramatiker: Hans Rønne.

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.​

Praktisk information

  • Spilleperiode: 4. - 8. december 2019.
  • Varighed: 1 time og 10 min. uden pause.