Teater V: Dannebrog

13 nov

Dato

13.11.2019, 20:00 til 16.11.2019, 17:00
175 kr.
Baggårdsteatret præsenterer en forestilling om vores kamp, hendes historie. En sitrende monolog om flagets 800 års historie.

Hvad er et rent hjerte? Hvem graver den første grøft? Hvornår begynder en afsked? Med den første tvivl eller med den sidste tale? Kan man lugte en revolution natten før valget?

Vi er i år 2023, og grænsen mellem Danmark og Tyskland graves ud. Målet er at adskille Danmark fra resten af Europa og endelig gøre landet til en ø.

Den unge politiker Dana, spillet af Josephine Nørring, forlader sit politiske parti. Ved sin afskedstale opfordrer hun til ikke at stemme ved næste valg og får dermed hundredvis af tilhængere. Bevægelsen #hvidtflag spreder sig til andre lande, mens tvivlen vokser i Dana selv.

Medvirkende

Medvirkende: Josephine Nørring. Instruktør: Petra-Leonie Pichler. Dramatikere: Petra-Leonie Pichler og Danijel Szeredy. Scenograf: Mai-Britt Schultz. Dramaturg: Anneline Köhler Juul. Lysdesigner: Kim Littau. Forestillingsleder: Maria Bak-Hansen. Idé: Jakob Bjerregaard Engmann og Mai-Britt Schultz

Teater V

Teater V dannedes i 2006 og har siden holdt til i Prøvehallen. Med årene har det fået status som lille storbyteater. Det producerer forestillinger for børn og voksne, og det har lagt scene til markante gæstespil fra ind- og udland. Teatret ledes af skuespiller, instruktør og dramatiker Pelle Koppel.​

Praktisk information

  • Spilleperiode: 13. – 16. november 2019.
  • Varighed: 1 time og 10 min. uden pause.