Poetry Slam: Med oprør i blodet

04 maj

Dato

04.05.2018, 20:00 til 05.05.2018, 12:00
50 kr. i forsalg.
35 kr. med studiekort. 100 kr. ved salg i døren.
Det ulmer stadig efter 1. maj. I samfundets fuger og bånd – og ikke mindst i Valby Kulturhus, hvor vært og slammere holder gejsten i live.

Denne aften handler det om noget. Betyder det noget. Gør vi noget. Ændrer vi noget. Sætter vi det hele i gang, sætter vi revolutionen i gang, måske sætter vi det hele overstyr, bryder det ned og bygger det op. Med kamp, kampgejst, hjerteblod, viljestyrke. Og værten Peter Dyreborg starter slaget og fører showet frem til sejr.

Alle optræder med politiske tekster, men digterne bestemmer selv om de kæmper til venstre eller til højre for midten, eller måske i midten af midten eller et helt andet sted. Til gengæld er det vanen tro publikum, der giver point og bestemmer, hvem der bliver kåret som årets mest revolutionære poetry slammer.

Slammere og vært 

Aftenen byder på: Dobbelt DM-vinder Sara Hauge, dobbelt DM-vinder Lasse Nyholm Jensen, Sara Rahmeh, Rasmus Rhode, Linda Nørgaard og Klara Nørrekær. Vært er Peter Dyreborg

Poetry Slam og Spoken Word

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og spoken word er mundtlig litteratur: Talte ord med humor og nerve. I de seneste år er der etableret en stærk scene i Valby Kulturhus, hvor der stort set altid er udsolgt til de ni årlige slams. Arrangør er Peter Dyreborg & co. i samarbejde med Kultur Valby.

Praktisk info

Arrangementet foregår i Valby Kulturhus. Billetprisen er 50 kr. ved forsalg, Med studierabat 35 kr. Ved salg i døren er prisen 100 kr.