Poetry slam: DM finalen 2019

25 jan

Dato

25.01.2019, 20:00 til 23:45
115 kr.
Pris med studierabat er 75 kr. - og 175 kr. ved salg i døren.
Afgørelsens tre hæsblæsende timer: Hvem bliver årets danmarksmester? Oplev giganternes kamp på poesi og det, der ligner.

Gennem hele efteråret 2018 og i starten af januar 2019 har de bedste af de bedste poetry slammere konkurreret på scenerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Nu rettes blikket mod Valby: Her skal de 10 allerbedste af de allerbedste slammere mødes i finalen – hvor de kæmper om æren og hovedpræmien.

Slammerne

Deltagerne i DM-finalen er indtil videre Sara Hauge, Lasse Nyholm Jensen, David Rousing, Sara Rahmeh, Emma Elisabeth Holtet, Hans Hyttel og Kristine Madsen. De tre sidste deltagere findes i løbet af januar. Både Sara Hauge og Lasse Nyholm Jensen har begge vundet DM to gange tidligere.

Værten

Peter Dyreborg, digter og spoken word performer, tidligere dansk mester i poetry slam. Har udgivet otte bøger, og har foruden i Danmark optrådt i Sverige, Norge, Tyskland, England, Frankrig m.fl. Han har netop fejret sit 20 års jubilæum som digter med bogen ”Visitkort” – og næste år venter 20 års jubilæet for Poetry Slam i Danmark, hvor han selv var en af de første på brædderne.

Hvad er Poetry Slam?

Poetry slam er en konkurrence i spoken word, og spoken word er mundtlig litteratur: Talte ord med humor og nerve. Dommere, som er udvalgt blandt publikum giver point – og afgør, hvem der skal videre til de eftertragtede finaler. Resten af publikum gør som regel deres bedste for at påvirke udfaldet.

Arrangør

Arrangør er Peter Dyreborg i tæt samarbejde med Kultur V.

Praktisk info

Arrangementet holdes i Valby Kulturhus – og støttes af Valby Lokaludvalg. Hovedpræmiesponsor er Jyske Banks Lokalafdeling. Billetprisen her til finalen er 115 kr., med studierabat 75 kr. Ved billetkøb i døren (hvis der mod forventning ikke er udsolgt) er prisen 175 kr.