Plekter Tour 2019: Mimic Octopus og Psycho Brahe

27 sep

Dato

27.09.2019, 20:30
30 kr. + gybyr
Dørsalg 50 kr.
Plekter Tour og Kulturstationen Vanløse præsenterer to hårdtslående navne fra den danske undergrund

Plekter Tour er en bandudvekslingsturné, hvor danske bands bliver hjulpet til at komme ud og spille over hele landet, med støtte fra ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere.

Psycho Brahe

Psycho Brahe har for længst statueret et bæredygtigt og bundsolidt eksempel på, hvordan live-koncerter med et højt kunstnerisk og musikalsk niveau ikke altid går hånd i hånd med et stødt voksende, loyalt og begejstret publikum.

Bandet evner på dragende vis at være højtråbende jordnære, når de hudløst ærligt afsøger klassiske livstemaer, der ofte kredser om det sære, kærligheden og frygten for at miste den. Glæden for livet og glæden ved at spille musik sammen udgør hele fundamentet for det 4 m/k stærke ensemble. Og denne glæde er slet og ret til for at slynge Psycho Brahes indre verden ud i rummet, med flammehjul og hele skidtemøget.

Mimic Octopus

Mimic Octopus indtager den danske musikscene med en dybfølt post-grungelyd der trækker tråde tilbage til 90’er giganter som Alice in Chains, Stone Temple Pilots og Hole. Bandet fandt sammen i 2017 da forsanger Giulia Consonni, også kendt som Kawn fra karrierekanonen 2016, søgte at transformere sin lyd. Transformationen blev fuldendt da hun gennem et net-working projekt for ciskvinder og transpersoner fandt Cæcilie Emborg fra Revulva og Ask Stig Kistvad fra Neon Woods.  Den fælles kærlighed for grunge og bandmedlemmernes forskellige baggrunde i Punk, Indierock og Electronic, udgør et diverst landskab af tunge doom riffs, legesyge skift og ørehængere på kanten til popuniverset. Glæd dig til post-grunge fra dybet.

Samarbejde

Koncerten er et samarbejde mellem Kulturstationen Vanløse og ORA.

Praktisk information

Fredag d. 27. sep. døre 20.00//show 20.30//30 kr. ekskl. gebyr/50 kr. i døren​

Det anbefales at købe billet i forsalg, se link øverst.

Indgang: Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal//2720 Vanløse