Mit liv som banan: Gul udvendig og hvid indvendig

  • ""
20 feb

Dato

20.02.2020, 20:00
Gratis
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.
Det kan ses, at Marianne Vestergaard Nielsen er født i Korea, og det kan høres, hun er vokset op i Jylland. Hør mere om livet på en løgn.

Hendes øjne er skæve, håret er sort, og ydersiden fortæller en historie om et eksotisk fødested, som er akkurat den lille del af hendes liv, Marianne Vestergaard Nielsen intet kender til. Alligevel er det den del af hendes historie, de fleste vil vide mere om, men indeni hende er der bare et yndigt land, fuldkornsrugbrød og opbagt sovs.

Hun blev angiveligt fundet på gaden i Korea som baby, og ni måneder gammel ankom hun til Danmark. Da flyet landede med hende, gik hendes forældres drøm om en familie endelig i opfyldelse, og de var ikke længere ufrivilligt barnløse. Men babyen var stadig ufrivilligt moderløs, selv om hun fik et nyt hjem med danske forældre.

Foredraget handler om behovet for at høre til, og det handler om at være forvirret over ens identitet. Marianne Vestergaard Nielsen fortæller ærligt om, hvordan hendes opfattelse af sig selv og hendes start på livet har ændret sig radikalt gennem årene, og at hun i dag accepterer sin asiatiske oprindelse. I dag kan hun omfavne hele sin livshistorie – både den udenpå og den indeni.

Marianne Vestergaard Nielsen

Marianne Vestergaard Nielsen er foredragsholder, journalist, forfatter og vinder af VM (Valby Mesterskaberne) i Foredrag 2018. Med sit foredrag ‘Mit liv som banan: Gul udvendig og hvid indvendig’ er hun med til at nuancere opfattelsen af adoption, og flere har inviteret hende til at dele ud af sine pointer i bl.a. Go’ Aften Danmark, P1 Debat, Hendes Verden, Magasinet Liv, Jyllands-Posten m.fl.

Praktisk information

  • Hvor: 5. sal, Valby Kulturhus
  • Hvornår: Torsdag d. 20/2 kl. 20.00
  • Billetter: Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. 

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50