LYT! Festival: IKI

11 apr

Dato

11.04.2019, 20:30
90 kr. + gebyr
110 kr. i døren
Oplev noget helt specielt når super vokalgruppen IKI gæster Kulturstationen Vanløse under LYT! Festival.

Den anmelderroste og DMA ­vindende vokalgruppe IKI er aktuelle med deres tredje studiealbum ORACLE som udkom d. 23. Marts 2018. Albummet er produceret af den danske lydkunstner Mike Sheridan, og føjer nye elektroniske lag af mystik tilIKI’s eksperimenterende, hypnotiske lydunivers.

Skandinavisk samarbejde

IKI består af fem kvinder fra Norge, Finland og Danmark, alle med base i København. Sammen arbejder de med deres vokaler som bærende instrumenter og improvisationen som kunstnerisk redskab. Ved brug af maskiner og pedaler manipulerer de deres egne stemmer live på scenen. Musikken, som opstår i et dragende her og nu øjeblik sammen med publikum, spænder over trance lignende soundscapes til ulmende avantgarde beats og strukturer.

ORACLE’s visuelle verden er bygget op omkring masker designet af den fremadstormende Londonbaserede maskemager Damselfrau (som også har lavet designs til bl.a. Björk og Beyonce). Med maskerne understreger de fem kvinder det smukke, mystiske og tribale element i deres musik.

Besætning

IKI har eksisteret siden 2010, og har turneret i det meste af Europa. De har udgivet albummene "IKI" i 2011, "LAVA" i 2014 og EP'en "DEW" i 2016.

IKI er: Anna Mose (DK), Kamilla Kovacs (DK), Jullie Hjetland (DK/NO), Guro Tveitnes (NO) og Johanna Sulkunen (FIN).

LYT festival

Koncerten er en del af LYT festival, arrangeret af Valby Kulturhus, Kulturstationen Vanløse og Vesterbro Bibliotek og Kulturhus. Her udfordrer vi vor tids lydtæppe, hvor skarpe holdninger, vurderinger og egne statusopdateringer optager meget plads. Har vi glemt at lytte? Der kan ligge en lille befrielse i at og skrue ned for sig selv og lade både stilhed og andres fortællinger og toner komme til orde.

Se programmet for LYT! Festivalen her.

Praktisk information

  • Doors 20.00//show 20.30//90 kr. + gebyr/110 kr. i døren
  • Indgang: Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal//2720 Vanløse
  • Vi anbefaler at købe billetten på forhånd. Se billetlink under billede.