Voksenforestilling, Kvinder der forandrede verden: Marie Curie og Coco Chanel

  • Forlaget Albert
08 mar

Dato

08.03.2019, 20:00
Den 8. marts er det kvindernes kampdag. I den anledning hylder Kulturstationen Vanløse to kvinder, der på hver sin vis har forandret verden.

Oplev to historier, om to fantastiske kvinder, fortolket gennem det fysiske teater.

Ringer navnet Marie Curie en klokke? Hun var den første kvinde til at modtage Nobelprisen. Og den eneste kvinde, der har modtaget to nobelpriser.

Eller hvad med Coco Chanel? Ja hende kender de fleste af navn, men at hendes tøjdesign til kvinder revolutionerende datiden, og hjalp kvinder ud af deres korset, er mindre kendt. 

Iscenesættelsen blander tekst, komposition, visuelle virkemidler, dans, krop og musik sammen, og der skabes et nyt sprog, som er visuelt, poetisk og dramatisk. 

Original iscenesættelse

Fortællingerne om Coco Chanel og Marie Curie er udvalgt af instruktør Lykke Meyer, der til daglig underviser Scenekunstholdet på daghøjskolen Akademiet, og Kultur V.

Valget af de to historiske kvinder er inspireret af bogserien ’Små mennesker, store drømme’, skrevet af Isabel Sánchez Vegara, og billedbogen ’Fantastisk seje kvinder der forandrede verden’, skrevet og illustreret af Kate Pankhurst. 

Det er Lykke Meyers aktuelle elever, som vil fortolke og fremføre de udvalgte historier. Sammen iscenesætter og puster Lykke og hendes elever liv i to historier om to helt særlige kvinder.

Om Lykke Meyer

Lykke Meyer er kursusleder og underviser på Scenekunst på daghøjskolen Kbh Akademi for musik, dans og teater.  Hun er derudover  freelance-underviser på statens scenekunstskoler, kaospilot uddannelsen, musikkonservatoriet mm.

Lykke Meyer har gennem de sidste 25 år arbejdet som instruktør, iscenesætter og underviser. Hun har iscenesat og skrevet manuskripter til diverse forestillinger i og udenfor Danmark.

Medvirkende

22 Skuespillere fra Scenekunst på Københavns Akademi for musik, dans og teater.

Asbjørn Hays Elbækgaard Thøgersen, Casper Albrektsen, Anne Sofie Skovlund Nielsen, Rasmus Balling Larsen, Max Levin Kugler, Joos Rohrberg Sanden Støvelbæk, Ada Otilde Eide, Emma Weyde, Rosemarie Mosbæk, Andreas Graham. Hamun Maghsodlo, Clara Dessau, Clara Randum, Eskil Bøgh Tonnesen, Clint Ruben, Tue Lodberg Nyland, Line Olivia Heibon, Carla Viola Thurøe, Solvej Horn, Lukas Gregory, Nanna E. M. Larsen.

Arrangør

Forestillingen er et samarbejde mellem Lykke Meyer og Kultur V. Kultur V er en bydelsenhed i Kultur-og Fritidsforvaltningen. Enheden dækker over: Valby, Vesterbro, Vanløse, Kgs. Enghave og Sydhavnen.

Arrangementet er støttet af Forlaget Albert, som har stillet ’Små mennesker, store drømme’ og ’Fantastisk seje kvinder der forandrede verden’ til rådighed til inspiration og iscenesættelse. Forlaget Albert er særligt kendt for at de udgive børnebøger, der ikke blot underholder, men inspirerer og skaber dialog. 

Praktisk information

  • Arrangementet finder sted i Café Oasen på 1. Sal hos Kulturstationen Vanløse. 
  • Billetter koster 40 kr.
  • Forestillingen varer ca. 45 minutter. 
  • Arrangementet henvender sig til unge og voksne.