Keramikworkshop i glasering v. Berit Bekker

05 jan

Dato

05.01.2019, 10:00 til 06.01.2019, 15:00
700 kr. inkl. 1,5 kg ler
Lær forskellige glaseringsteknikker i keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Lørdag : arbejde med Lerfarver. Der vil være forskellige keramikemner til brug, både være ikke-forglødede og forglødede emner. Underviseren vil introducere dekorationsteknikker som resist/papirafdækning, penseldekoration og måden at arbejde med påføring af lerfarve med øresprøjte. Om lørdagen vil der være tid til at se på iblandingsfarver (fra Cerama) og blandingsforhold i transparent stentøjsglasur. 

Søndag : Fortsættes der med at arbejde med glasur/iblandingsfarve.
Der vil være god tid til at tage fat på kursets sidste emne: sprøjteteknik og teknik med at dyppe med tang. Underviseren vil tage udgangspunkt i værkstedets glasurer og fortælle om hvordan de oprøres og sigtes. Som supplement udeleveres fotokopier til de forskellige emner der arbejdes med. 

Hvem kan være med?

Workshoppen er rettet mod amatørkeramikkere, som vil lære mere om at glasere. Du er velkommen om du er nybegynder eller er øvet. Underviseren vil gøre kurset så let tilgængelig som muligt, så deltagerne vil føle sig mere sikre indenfor arbejdet med glasur.

Keramikdesigner som underviser

Berit har en afsluttet voksenpædagogisk eksamen med keramik som hovedfag. Hun har deltaget på en del keramikfagligekurser om glasering, og har desuden udviklet en del erfaring fra eget værksted og samarbejde med andre keramikere. 

Keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Værkstedet er brugerstyret og prisen for workshoppen er for undervisningen, så kursisterne forventes at tage del i oprydning og rengøring på lige fod med andre brugere.

Klik her for at læse mere om keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Praktisk info

Workshoppen varer 2 dage der er plads til 8 deltagere

Undervisningen ligger lør d. 5. jan 2019 kl. 10.00-15.00 og søn d. 6. jan 2019 kl. 10.00-15.00 i keramikværkstedet i Lyrskovgade 2-4, 3. sal, 1758 København V.

Prisen er Kr. 700,- Inklusive 1,5 kg ler.

Du kan købe din billet til workshoppen via linket under billedet.