Keramikworkshop i glasering og dekoration v. Nicole Kruckenberg Breum (2)

11 maj

Dato

11.05.2019, 10:00 til 12.05.2019, 15:00
700 kr. inkl. 1,5 kg ler
Lær forskellige glaseringsteknikker i keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Over to dage arbejdes der med dekoration, begitning og glasering. Du kommer til at prøve stencils, overførsel og forskellige måder at glasere på. Underviseren tilrettelægger undervisningen efter niveau og behov ved gennemgangen af diverse glaseringsmetoder.

Der vil være en glasurbrænding mellem de to kursusdage.
Under kurset er læderhårde fliser til rådighed til at bruge begiting på og nogle mindre forglødede prøver at bruge til glasurforsøg, men du skal selv medbringe 2-3 forglødede emner, gerne i lidt forskellige former og maks ca. 10 cm høje. 

Hvem kan være med?

Workshoppen er rettet mod amatørkeramikkere, som vil lære mere om at glasere. Du er velkommen om du er nybegynder eller er øvet. Underviseren vil gøre kurset så let tilgængelig som muligt, så deltagerne vil føle sig mere sikre indenfor arbejdet med glasur.

Kunsthåndværker og designer som underviser

Nicole Kruckenberg Breum er uddannet fra Danmarks Designskole og har en kunsthåndværkerbaggrund. Nicole har arbejdet meget med forskellige former for dekoration, blandt andet i afgangsprojektet fra designskolen.

Keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Værkstedet er brugerstyret og prisen for workshoppen er for undervisningen, så kursisterne forventes at tage del i oprydning og rengøring på lige fod med andre brugere.

Klik her for at læse mere om keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Praktisk info

Workshoppen varer 2 dage der er plads til 8 deltagere

Undervisningen ligger lør d. 11. maj 2019 kl. 10.00-15.00 og søn d. 12. maj 2019 kl. 10.00-15.00 i keramikværkstedet i Lyrskovgade 2-4, 3. sal, 1758 København V.

Prisen er Kr. 700,- Inklusive 1,5 kg ler.

Du kan købe din billet til workshoppen via linket under billedet.