Hvad vil du være når du bliver stor?

05 okt

Dato

05.10.2018, 16:00 til 17:00
Kom og hør om at være stewardesse, brandmand, balletdanser eller computerspilsdesigner

"Hvad vil du være når du bliver stor?" er en enestående mulighed for børn til at møde voksne der har seje, interessante, spændende jobs. De voksne fortæller om deres arbejde og børnene får lov at stille alle de spørgsmål de har lyst til. Det er i efteråret stewardesser, brandmænd, balletdansere og computerspilsdesignere. 

Programmet ser sådan ud (men kan nå at ændre sig):

fredag den 7. september: Kabine personale (stewardesse/steward)

Hvad laver en stewardesse egentlig andet end at puste redningsveste op og vise nødudgange? Hvor mange gange har de rejst rundt om jorden? Skal man altid have en bestemt dragt på? Må de godt flyve flyveren, hvis piloten ikke gider? Kom selv med mange flere spørgsmål når de kommer og besøger os. 

fredag den 5. oktober: Brandmænd

Hvor tit er der ildebrand i København? Hvor hurtigt kan i komme frem? Hvordan bliver man brandmand? Har du været bange? Er ild ikke mega farligt? Har I reddet folk ud af en ildebrand? Hvor mange forskellige brandbiler er der? Kom selv med mange flere spørgsmål når vi får besøg af brandvæsnet i fuld udstyr.  

fredag den 9. november: Balletdansere

Hvordan bliver man balletdanser? Hvor gammel skal man være for at komme på balletskole? Er det kun gamle mennesker der ser ballet? Er det ikke svært at stå på tær? Har I snakket med Dronningen? Bliver man rundtosset af at snurre rundt hele tiden? Kom selv med mange flere spørgsmål når vi får besøg af to balletdanserelever fra Den Kongelige Balletskole.  

 

OBS: Arrangementet den 7. december er desværre aflyst!

fredag den 7. december: Computerspilsdesigner

Hvordan laver man et computerspil? Hvordan lærer man det? Findes der er en skole hvor man kan det? Hvordan designer man en bane? Hvem tegner figurerne? Er det svært at lave et computerspil? Hvor mange mennesker skal der til for at lave et spil? Hvad koster det at lave et computerspil? Kom selv med mange flere spørgsmål når vi får to professielle spildesignere kommer og besøger os. 

 

Vi bestræber os altid på at få både en mand og en kvinde med uanset job.

Arrangementet er gratis og der vil selvfølgelig være gratis popcorn og saftevand.