Gospel og gode historier

06 nov

Dato

06.11.2018, 20:00
Gratis
Ingen tilmelding. Bare kom!
Kom og syng med – det bliver festligt, det er gratis, det er for alle. Klaus Thesbo synger for – og krydrer fællessangen med gode historie

Dette er det første af flere arrangementer, så vær med fra starten. Hver fugl synger med sit næb, og sangen får vinger, uanset om stemmen er klar eller rusten. Det handler udelukkende om glæden ved at synge i et godt fællesskab. Repertoiret kommer for det meste til at bestå af velkendte gospelsange, men også spændende mindre kendte vil dukke op.

Gode historier

Klaus Thesbo, som også er en festlig fortæller, vil mellem sangene underholde med nogle af de mest farverige fortællinger fra Bibelen. Det er historier, som både indeholder stor humor og skarpe psykologiske pointer. Det er bl.a. den om Jacob, som snød sin bror Esau for førstefødselsrettten. Hverken sang eller historiefortælling indgår i nogen form for forkyndelse.

Klaus Thesbo

Han er uddannet cand. Theol. Fra 1996, Har været hjælpepræst i Folkekirken og også været tilknyttet frikirkemiljøet. I dag står sangen og fortællingen i forgrunden.

Praktisk info

Arrangementet, som vil blive fulgt op af andre, afholdes i lokale 1 på 3. sal i Valby Kulturhus. Det er gratis, og tilmelding er unødvendig. Bare kom!