Foredrag: Ziggy Stardust

10 jan

Dato

10.01.2019, 20:00
50 kr.
Ved billetkøb i døren er prisen 70 kr.
Jan Poulsen fortæller om David Bowies første alter ego og et af rockhistoriens stærkeste images – introduceret i 1972 og aflivet året efter.

Hvem var Ziggy Stardust? Hvorfor hed han, som han gjorde? Hvor kom navnet fra? Hvad ville Bowie med figuren? Alt det og meget mere gives der svar på i mesterfortælleren Jan Poulsens foredrag, som ledsages af relevant musik – kendt og ukendt – fra ægte vinyler.

Bowie

Han var en af de største personligheder i det 21. århundrede. Som en hjørnesten i rockhistorien var han helt frem til svanesangen Blackstar konstant søgende og udfordrende – ofte kopieret, sjældent overgået. Han udgav musik i seks årtier, men bevægede sig oftest i sin egen tid uden for tiden. Musikken var hans hjemmebane, men hans betydning bredte sig også i mange andre kunstneriske retninger – et forbillede og stilikon, som appellerer til både unge og ældre verden over.

Ziggy

Dette første alter ego blev introduceret i 1972 med lp´en: The Rise And Fall Of Ziggy Stardust And The Spiders From Mars, der med sangen Starman som døråbner skød Bowie op i superligaen af britisk rock. Her forenede han sine interesser for science fiction, for ”det særlige menneske” og for legen med køn og seksualitet. Ziggy Stardust er blevet betegnet som nøglen til hele Bowies univers.

Jan Poulsen

Forfatter og rockjournalist Jan Poulsen har mødt og interviewet Bowie flere gange. Han optrådte første gang i Valby Kulturhus ved to hurtigt udsolgte arrangementer kort efter mesterens død i 2016. Siden er det blevet til mange andre foredrag om rockens store navne – altid med musikledsagelse med den ægte vinylklang – og altid med en fantastisk billedskabende fortælling, som har holdt publikum i ånde. Poulsen  er bl.a. forfatter til bogen: David Bowie – Starman 1947 – 2016, som vil kunne købes til fordelagtig pris efter foredraget.     

Praktisk info

Foredraget holdes i Valby Kulturhus torsdag den 10. januar kl. 20:00 – på selveste treårsdagen for Bowies død. Prisen er 50 kr. i forsalg. Ved billetkøb i døren er prisen 70 kr.