De nærmeste - Forfatterevent med DR romanprisnominerede Lotte Kirkeby

  • Foto: Lea Mailandt
11 nov

Dato

11.11.2019, 19:00 til 21:00
Lotte Kirkebys fortæller om sin roman De nærmeste - en stilsikker fortalt historie om sorg og ensomhed

Den moderne danske familieroman

Med udgangspunkt i sin nye bog, romanen De nærmeste, diskuterer Lotte Kirkeby Hansen, hvorfor vi er så glade for familieromanen, både den nutidige, den selvbiografiske og den historiske som man ser det hos danske forfattere som blandt Iben Mondrup, Thomas Korsgaard og Merete Pryds Helle.

 

Sorg og hemmeligheder i familien

I romanen De nærmeste mødes tre søskende i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal opløse hjemmet og dele sorgen over tabet af forældrene. Men som i de fleste familier er der spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Eva, Christian og fortælleren Anna må konfrontere alt dette, hinanden og sig selv og måske gå videre i tilværelsen lidt klogere eller i det mindste forandrede.

 

Om Lotte Kirkeby

Lotte Kirkeby skriver i en underspillet stil, hvor familierelationer antydes gradvist, og hvor sorg og længsel kommer til udtryk i små sprækker i teksten. Hun er nomineret til DR Romanprisen 2020 for 'De nærmeste'. Lotte Kirkeby (f. 1970) er cand.mag. i litteraturhistorie og fransk fra Aarhus Universitet. Efterfølgende blev hun forlagsredaktør på Gyldendal, men har siden 2007 arbejdet som selvstændig journalist, redaktør, oversætter og anmelder og er medforfatter til fagbøger om barsel, alderdom og skilsmisse.
 

Praktisk information

Foredraget finder sted på Kulturstationen Vanløse i Café Oasen
mandag den 11. november kl. 19-21.
Entré 40 kr.
Foredraget er arrangeret af Kulturstationen Vanløse i samarbejde med Café Oasen og støttet af Vanløse Lokaludvalg.