BUSTER: Flip Book Animation - Levende tegninger

  • Workshop med levende tegfninger
    BUSTER
28 sep

Dato

28.09.2019, 10:00 til 12:00
Kom og eksperimentér med at animere dine egne tegninger, når vi med papir, clips og farveblyanter skal gøre tegninger spillevende

På denne workshop udforsker vi Flip Book animationens mange muligheder. Det er kun fantasien, der sætter grænser - og hele familien kan være med.

Vidste du, at du let kan lave dine egne animerede tegninger helt uden brug af en computer eller tablet? På denne workshop skal vi lave små animerede historier, som vi selv finder på. De såkaldte "Flip Books" er små hæfter, som med et trylleslag gør tegninger levende. Vi skal tegne og kun bruge få simple materialer, som ofte allerede findes hjemme på børneværelset, til at eksperimentere med denne enkle - men fascinerende - form for animation. Kreativiteten er i centrum, og vi vil sørge for, at du ikke går hjem uden at mestre teknikkerne og have en masse viden om, hvordan man laver en håndtegnet animation.

Mari Watn leder workshoppen. Mari er en norsk scenograf og illustrator, hun bor i København og arbejder i både Norge og Danmark. Mari har afholdt flere kreative workshops for børn, bl.a. sammen med BUSTER siden 2018

Praktisk

Målgruppen er børn, unge og familier. Børn under 7 år bør kun deltage ifølge med en voksen.

Husk at købe billet til både dig selv og dit barn

Arrangør

Workshoppen er arrangeret af filmfestivalen BUSTER i samarbejde med Valby Kulturhus. BUSTER er Danmarks største filmfestival for børn og unge. Hvert år inviterers der indenfor til 14 dage med film fra hele verden, tilsat workshops, dialog, interaktion og unikke oplevelser.

Støtte

Workshoppen er støttet af Valby Lokaludvalg