Børneteaterfestival: TAM VILD v/ Dansk Rakkerpak

05 aug

Dato

ons. 05. aug. kl. 14.00 til kl. 14.50
Teaterfestivalen foregår Skydebanehaven Absalonsgade 12, 1658 København Tamvild spiller kl.12 og kl.14
En sand junglekomedie om at finde sin indre urkraft!

I TAM VILD tager skuespillerne Susanne Bonde og Niels Peter Kløft og musikeren Bastian Popp livtag med en klassiker på en VILDT crazy måde. Lattermusklerne kommer på overarbejde, når de to skuespillere svinger sig i lianer og går i ét med naturen og når multi-instrumentalisten samtidigt ruller hele sit spektakulære repertoire ud. Forestillingen er nonverbal, bakket op af en massiv lydside, slapsticks og poesi… og den klassiske replik ”Me Tarzan, You Jane! 

Medvirkende: Susanne Bonde og Niels Peter Kløft og musikeren Bastian Popp

Festivalen er arrangeret i samarbejde med den bemandede legeplads Skydebanen

Målgruppe: 

Børn fra 7 år og op og deres familier 

Sommer for børn og unge:

Kultur V tilbyder en lang række sjove, kreative og lærerige aktiviteter i sommerferien. Det er for børn i alle aldre, alene, med institutioner eller med forældre - og det er ganske GRATIS. Dette arrangementer en del af Kultur V´s Børneteaterfestival, der foregår på  den bemandede legeplads Skydebanen i slutningen af skolernes sommerferie: d. 5.-7. august. Tre dage med tre daglige forestillinger: kl. 10, for institutioner og kl. 12 og 14 for alle! 

OBS

Vi tager publikums helbred og sikkerhed alvorligt, og vi ønsker at skabe en tryg oplevelse. Derfor følger vi de sundhedsmæssige retningslinjer i forhold til afstandskrav og placering. Vær derfor opmærksom på at vi kun kan lukke et begrænset antal publikummer ind, hvilket betyder at vi kan blive nødt til at afvise nogle ved lågen. Kom derfor i god tid, hvis du vil sikre dig en plads.

Da vi jo ikke ønsker at bidrage til smittespredning, kan vi blive nødt til at stoppe aktiviteten i tilfælde af brud på retningslinjerne

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50