Alle kan læse højt - tips til højtlæsning og fede børnebøger

  • ""
28 mar

Dato

28.03.2020, 12:00 til 13:00
Gratis
Børnebiblioteket, 1. sal
Alle kan læse højt! Vi sætter fokus på læsning som en fælles aktivitet og giver jer gode tips til højtlæsningsbøger!

Børnebibliotekaren giver sine bedste tips og tricks til hvordan man læser højt, så barnet bliver fanget i fortællingens univers og måske slet ikke har lyst til at stoppe igen.

Højtlæsning er ikke en svær videnskab og alle kan gøre det, men det kan være svært at holde børns opmærksomhed fanget især i en tid hvor mange medier kæmper om interessen. Her kommer børnebibliotekaren Kathrine Pachniuk til undsætning. Hun fortæller om hvordan man kan inddrage barnet og gøre højtlæsningen til en fælles aktivitet. Højtlæsning behøver nemlig slet ikke være en voksen der taler til et barn. Højtlæsning kan være en dialog og endda række udover den tid læsningen varer.
Efterfølgende anbefaler Kathrine og hendes kollega Julie gode bøger at læse højt for de 4-10 årige.

Der vil være masser af spændende bøger, som I kan låne med hjem og alle får også et lille læsekit, med masser af gode ting og dimser til den fælles læsning derhjemme.

Arrangementet foregår i børnebiblioteket på 1. sal og det er gratis og uden tilmelding, men der er begrænsede pladser, så kom i god tid.

D. 23. – 29. marts afholdes Københavns Bibliotekers børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Festivalen foregår på alle Københavns Biblioteker og henvender sig til børn i alderen 2-12 år samt deres voksne. I år sætter festivalen fokus på børnelitteraturens mange – elskede – skønne skarnsunger, kække kanaljer og vakse varyler. Oplev forfattermøder, booktalks, readathons, workshops, filmvisning, højtlæsning og mange flere aktiviteter for hele familien.

Se alle festivalens arrangementer på Vi elsker bøgers facebookside her: https://www.facebook.com/vielskerboegerkkb/ eller på Københavns bibliotekers hjemmeside her: https://bibliotek.kk.dk/section/vi-elsker-boeger. 

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50