Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

5 ugers grundkursus i keramik ved Manuel Canu

10 dec

Dato

tor. 10. dec. kl. 18.00 til tor. 21. jan. kl. 21.00
1000 kr. inkl. 5 kg ler
Dette kursus for enhver, der er interesseret i at udvikle sine keramiske færdigheder.

Lær keramiske grundteknikker i det store keramikværksted hos Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Hovedvægten i dette keramikkursus vil være indføring i grundlæggende keramiske processer. Vi vil lave forskelligt artede objekter fra brugsgenstande til skulpturer hvor igennem du lærer forskellige keramiske grundteknikker som modelring, dekoration og glasering. Kuset vil give dig en forståelse for materialet og dets muligheder. Det er muligt at deltage i en udstilling i voksenbiblioteket med dit færdige produkt.

Hvem kan være med?

Man kan være med både som begynder og letøvet. Underviseren tilretter kursusundervisningen til den enkelte deltager. For både dig, som vil prøve keramik som en terapeutisk hobby eller udvikle en ny færdighed vil dette kursus sætte gang i dine kunstneriske evner. Hvis du tidligere har deltaget i et af Manuels kurser, vil du på dette kursus lære nye teknikker.

Keramikdesigner som underviser

Manuel Canu er uddannet keramikdesigner og har gennem mange år arbejdet med skulpturel keramik og har deltaget på udstillinger internationalt med sin keramik. Han har studeret og arbejdet i England, og er nu bosat i København, hvor han driver et keramikværksted og udstillingsgalleri i sammenslutning med en gruppe af kunstnere.

Keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Værkstedet er brugerstyret og prisen for kurset er for undervisningen, så kursisterne forventes at tage del i oprydning og rengøring på lige fod med andre brugere.

Klik her for at læse mere om keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Praktisk info

Værkstedet må kun benyttes i undervisningstimerne.

Kurset strækker sig over 5 torsdage og har plads til 15 deltagere. Der er ikke drejeundervisning på dette kursus. 

Undervisningen ligger fra 18:00-21:00 i Keramikværkstedet i Lyrskovgade 2-4, 4. sal, 1758 København V. Der er ikke udnervisning torsd. d.24. og 31. december. 

Prisen for kurset er Kr. 1000,- Inklusive 5 kg. ler.

Du kan købe din billet til kurset via linket under billedet.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få refunderet billetten fra 14 dage før kursusstart.

 

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50