Læsechallenge (tilkøbes)

Opgaver med læsning i fokus - som forbinder bibliotek, skole og hjem

Når en klasse deltager i en læsechallenge, besøger de biblioteket, hvor de får en introduktion og samtidig får udleveret en læsechallenge-ark, og ofte bliver de sat i gang med at løse første opgave. Opgaverne løses både i skolen og i hjemmet, inden for en given tidsramme, hvorefter de kan hente et diplom på biblioteket.  På denne måde danner vi et fint bindeled mellem bibliotek, skole og hjem.

På et læsechallenge-ark er 20-30 opgaver, såsom fx læs med fødderne i vand, læs med hovedet nedad, læs en bog med en kedelig forside, lån en bog på eReolen Go m.fl. Ideen er at sætte læsning i en anden kontekst end den vante. Der er både et konkurrence-element, som kan motivere nogle elever, og så kan det være sjovt at opleve at læse i nogle helt andre rammer eller med nogle andre formål. Vi gør læsningen til en leg, hvilket især kan være motiverende for de børn, som ikke nødvendigvis er glade for at læse.