Repair Café Vanløse

Kom med til Repair Café Vanløse, der afholdes 2. søndag i hver måned i Kultursalen på 1. sal i Kulturstationen Vanløse.

Repair Café Vanløse er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande som fx tøj, elektronik, smykker eller møbler, som ellers ville være blevet smidt ud. Konceptet er derfor også med til at skabe fællesskab og community. Formålet med en Repair Café er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Vi skal stå sammen om at ændre smid-ud-køb-nyt-kulturen. 

Du har mulighed for at reservere tid på forhånd (men det er ikke nødvendigt) til din reparation på: Repaircafé Vanløse – Repairbooking.net

Kom med genstanden afsprittet

Vi har værktøjet, medbring selv eventuelle reservedele og materialer!

OBS: Reparationer må ikke være konkurrenceforvridende i forhold til det lokale erhvervsliv og de frivillige fixere forbeholdes retten til at sige nej til en reparation. Ligeledes kan de frivillige fixere ikke holdes ansvarlig for reparationerne såfremt der skulle opstå en skade eller forværring.

Hvis du har lyst til at blive frivillig i Repair Café Vanløse er du velkommen til at kontakte Vanløse Lokaludvalgs sekretariat. 

Du kan også følge med på Facebook. 

Repair Café Vanløse er en del af det større udviklingskoncept Repair Café Danmark. 

Vi opfordrer alle til at bruge den håndsprit, som vil være tilgængelig og at du bliver hjemme, hvis du har symptomer på COVID-19 eller anden sygdom.

Kultur V

Kulturstationen Vanløse, Kultursalen

Frode Jakobens plads 4, 1 sal

2720 Vanløse

Kontaktperson

Vanløse Lokaludvalg

2612 1211

Del med