10-ugers drejekursus for begyndere og letøvede ved Jesse Nielsen

Lær at dreje i det hyggelige keramikværksted i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Drejekurset er for dig, der gerne vil føres trygt igennem processen ”fra lerklump til færdig glaseret brugsgenstand”. På kurset vil du blive introduceret til grundelementerne i drejning med hensigt på at dreje alt fra kopper, skåle og vaser. Du vil også få vist afdrejningsteknikker og glasurteknikker. 

Hvem kan være med?

Man kan være med både som begynder og letøvet.  Det er for alle, som har lyst til at prøve kræfter med drejning, afdrejning samt påsætning af glasur på deres emner for første gang eller dem som har drejet, eller glaseret før, men har nogle ting, der driller eller bare vil øve sig mere.

Keramiker som underviser

Jesse er keramiker, har pottemager grundforløbet, samt adskillige keramikkurser indenfor drejning, støbning og glasurteknikker. Hun har desuden bred undervisningserfaring med børn, unge og voksne i keramiske teknikker.

Keramikværkstedet i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Værkstedet er brugerdrevet og prisen for kurset er for undervisningen og materialerne, så kursisterne forventes at tage del i oprydning og rengøring på lige fod med andre brugere.

 

 

Praktisk info

Værkstedet må kun benyttes i undervisningstimerne.

Kurset strækker sig over 10 tirsdage og har plads til 10 deltagere.
Undervisningen ligger fra 9:00 - 12:30 i Keramikværkstedet i Lyrskovgade 2-4, 4. sal, 1758 København V.

Husk praktisk tøj.

Bemærk venligst at der ikke er undervisning i uge 15 (påske)

Vær opmærksom på at billetten ikke kan refunderes fra 14 dage før kursusstart.

Kontakt

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus

Lyrskovgade 2, 4. sal

1758
Del med