Velkommen til Digitaliseringsværkstedet

Er du potentiel bruger af Digitaliseringsværkstedet, så læs videre her. Hver onsdag kan du overføre fra analog til digitale formater.

Velkommen til Digitaliseringsværksted København, der holder til hos Copenhagen Fablab på 4. sal i Valby Kulturhus.

Fra analog til digitale formater

Har du gamle minder i form af film, fotos eller lyd m.m., som du gerne vil bevare eller dele? Hvis du får dem lagt over i digitale formater, kan du gemme og spille dem på din computer, og du kan nemt lave kopier til familie, venner og bekendte.

Hos Digitaliseringsværkstedet kan du komme og få hjælp. Du skal selv arbejde med materialerne, men der er frivillige superbrugere, som kan hjælpe dig og give den nødvendige oplæring, inden du går i gang.

Åben hver onsdag

Digitaliseringsværkstedet har åben hver onsdag mellem kl. 10.00-19.00, hvor du er velkommen til at komme forbi og få råd og vejledning. 

Men skal du i gang med en større opgave, så skal du først gennemføre den fornødne oplæring, og derefter booke tid ved den arbejdsstation, som du skal benytte til opgaven.

Her skriver du dig på venteliste til oplæring i Digitaliseringsværkstedet. 

Du booker maskinerne på BookByen. 

Skriv til superbrugergruppen

Har du spørgsmål vedrørende Digitaliseringsværkstedet, så er du velkommen til at skrive på nedenstående formular. Det er værkstedets frivillige superbrugere, der besvarer spørgsmålene, så tålmodighed er en dyd.

Klik her og skriv til superbrugergruppen.