Værkstederne åbner nu så småt

Værkstederne åbner nu - dog stadig i meget begrænset omfang.

Efter ombygning og nedlukning kan vi nu så småt begynde at indrette vores værksteder igen - og det glæder vi os enormt til, også selvom vi i begyndelsen er nødt til at åbne dørene i begrænset omfang.

Onsdag den 26. maj og de følgende onsdage vil der være åbent fra klokken 15.00 til 21.00, hvor det er muligt at komme forbi at tilse, hjælpe med indretning eller afhente sager i værkstederne. Der vil være personale på 4. etage, hvor der vil blive tjekket Corona-pas og mundbind og optalt personer, for der er højst plads til 20 personer på etagen. Dørene i stueetagen og på 4. sal åbnes med det gule sundhedskort. Er man i tvivl om, hvordan man kommer ind, er det muligt på dagen at ringe på 24647208 (bemærk, at betjeningen vil være på engelsk).

Der er meget at tage fat på: Vi skal blandt andet have pakket to nye keramikovne ud, indrette med nye drejeskiver og genindrette kælderen. I atelieret skal vi have flyttet ting ud og kigget på de nye stik og lys, så belysningen kan blive bedre. Og i flexrummet er alle inviteret til at se på rumfordeling, opmagasinering samt adgang til tekøkkenet.

Vi glæder os til at se jer og så småt komme i gang igen - og så håber vi snart at være helt på plads og kunne genåbne fuldt!

Vi værkstedssavner jer!
- Valby Kulturhus

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50