Rollespil (10-16 år)

Find dit sværd og kostume frem og kom til rollespil hver anden torsdag i Valbyparken.

Rollespil går ud på at bruge din fantasi og spille en anden person. Du skaber din egen karakter (rolle), med bestemte egenskaber og karaktertræk. Ud fra dine valg undervejs kan du påvirke spillets og handlingens forløb.

Liverollespil i ulige uger

Vi mødes ved Naturlegepladsens overdækkede bålplads i Valbyparken hver anden torsdag (altid i ulige uger), hvor vi kæmper dagens slag. Det foregår fra kl. 15.30-18.00 (i sommerhalvåret til kl. 19.00). 

Her kan du læse mere om historien, reglerne og spillederne for rollespillet.

Udvikling af karakter i lige uger

Vi mødes og snakke med de andre rollespillere og med dem, der styrer spillet. Man kan få hjælp til at udvikle sin rolle fx ved at skrive en baggrundshistorie med mere. Det "åbne møde" foregår hos Zone2 på 2. sal i Valby Kulturhus hver anden torsdag (altid i lige uger) kl. 17.00 til ca. 20.00. 

Emil Kretzschmar er instruktør

Emil Kretzschmar har spillet rollespil i mange år og har bl.a. undervist i rollespil i Vestskoven. Emil styrer slagets gang i samarbejde med en gruppe unge spilleledere.