Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Retningslinjer for aktiviteter i kulturhuse og mødelokaler i biblioteket

  • DIT:KBH
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, hvilket betyder, at dit besøg ikke bliver helt, som det plejer.

Opdateret mandag den 26. oktober 2020

Nu hvor kulturhuse er delvist åbne, er der en række krav, som skal overholdes.

Bær mundbind og overhold forsamlingsforbuddet

Fra torsdag den 29. oktober til den 2. januar skal der bæres mundbind i kulturhuse. Mundbindene kan tages af, hvis man sidder ned.      

Vi stiller ikke mundbind til rådighed.

Fra den 26. oktober til den 22. november sænkes forsamlingsforbuddet til 10 personer. Det betyder, at der i fællesarealer ikke må opholde sig mere end 10 personer. Læs mere om undtagelser nedenfor.

Der må højst være 10 personer i lokalerne ved møder, kurser og workshops, hvor en eller flere af deltagerne er 22 år eller ældre. Er tale om aktiviteter for børn og unge under 22 år, må man være højst 50 personer inklusive voksne undervisere forudsat, at man overholder de øvrige restriktioner omkring afstandskrav og maxantal i lokalerne.

Når du planlægger din aktivitet, skal du tage stilling til, om publikum sidder ned, om deltagerne bevæger sig rundt, og hvilken type arrangement, du afholder:

Sidder publikum ned og kigger de i samme retning?

  • Arrangementer med et siddende publikum, hvor publikum kigger i samme retning, er undtaget forsamlingskravet. Hvis publikum sidder med ansigtet samme vej og med mindst en meters afstand målt fra midten af sædet, må der være op til 500 personer til stede. Der må kun være 1 person pr. 2 m2 gulvareal. Grupper med særlig kontakt – fx fælles husstande eller tilsvarende – kan sidde ved sæder med mindre end 1 meters afstand imellem dem.
  • Vær opmærksom på publikumsstrømme i foyer o. lign., så tætte forsamlinger undgås og sørg for at følge anbefalingen om afstand på en m2. Dette gælder også ved salgssteder, hvor der kan opstå kø.
  • Der må i publikumsarealerne uden for salene maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 m2.
  • Bevæger deltagerne sig rundt i lokalet, må der kun være 10 personer i lokalet og max 1 person pr. 4 m2 gulvareal.
  • Sidder deltagerne rundt om et bord med ansigterne imod hinanden, må der kun være 10 personer i lokalet og max 1 person pr. 2 m2 gulvareal.

Hvilken type arrangement er det?

  • Foredrag: Ved foredrag er der et afstandskrav på 1 meter imellem tilskuere.
  • Arrangementer med kraftig udånding: Er dit arrangement eller aktivitet med kraftig udånding som sang, råb, foredrag og skuespil er der et afstandskrav på 2 meter imellem foredragsholder og publikum.
  • Kor: Ved kor skal der være 2 meter imellem hver person og der skal luftes ud i lokalet løbende.

Der er desuden en række retningslinjer, som du skal følge, hvis du har booket et lokale eller skal afholde et arrangement i kulturhuset.

Før og efter din booking skal gøre følgende:

  • Der skal jævnligt udluftes i rummene. Udluftning kan foregå ved at åbne for vinduer og døre og sikre gennemtræk i området
  • Kontaktflader er bl.a., dørgreb, borde, stolerygge, vandhaner, kontakter, gelændere mm. skal rengøres med vand og sæbe.
  • Kontaktpunkter på toilettet, håndtag, skylletryk, vandhane mm. (ikke toiletbræt) skal rengøres efter hvert toiletbesøg. Rengøringsinstruks og nødvendige rengøringsartikler er til rådighed på toiletterne. Der tildeles på visse kulturinstitutioner separate toiletter til hvert lokale.
  • Der er de nødvendige rengøringsartikler til rådighed i lokalerne.
  • Af sundhedsmæssige årsager skal alle materialer, såsom tusser og andet ligeledes medbringes selv.

Da kulturhusene kun er begrænset åbent, skal man medbringe dit sundhedskort for at få adgang.

Læs om Kulturministeriets retningslinjer for kulturarrangementer her. 

Læs mere om kulturinstitutionens praktiske forhold så som lokalernes maxantal, services og bookingbetingelser her:

Læs mere om, hvad Kultur V gør for at begrænse smittespredning her.

Læs mere om hvordan Københavns Kommune forholder sig til covid-19 her. 

 

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50