Onsdagsrytmik

Rytmik for børn mellem ½ år og 1½ år hver onsdag i Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Det er leg, musik og bevægelse med det musikalske som grundstamme. Her bliver spillet på klaver, guitar, trommer og percussion krydret med forskellige specielle lydeffekter, fuglefløjter, og alt hvad vi lige finder på den dag.

Der bliver tumlet og danset og svinget med de små både siddende og i fællesdans og sang.

Det handler om samvær, og stimuli på alle planer, koncentration og sociale kompetencer for børnene. Musik har ifølge forskerne den påvirkning at vi lærer alle andre ting hurtigere og nemmere. Det er en sjov og glædelig og fysisk aktiv oplevelse hver gang med nye som gamle sange og lege.

Kom glad når du har tid og lyst til vores åbne hold.

Hanne Bagh

Hanne har spillet på alle mulige instrumenter. Hun har undervist i rytmik i mange år. Både på den rytmiske højskole, den rytmiske aftenskole og i kulturhuse.