Morgensang på biblioteket

  • ""
Kulturstationen Vanløse inviterer alle til fællessang hver onsdag. Vi synger alt fra populære sange til sange fra Højskolesangbogen.

Velkommen til fællessang på biblioteket med alt fra populære sange til sange fra Højskolesangbogen. Sammen med en sangvært og en pianist synger vi hver onsdag 4-6 udvalgte sange. Arrangementet varer 20 minutter med skøn og hjertevarm energi. Vi bliver helt automatisk glade af at synge, især når vi synger sammen med andre belønner kroppen os med lykkehormoner. Forskning viser at sang er den mest direkte genvej til at skabe relationer og knytte bånd. Der er brug for hvert et næb, her kan man komme med lille, stor smuk eller brummende stemme. Og er man ikke den store sangfugl, så handler fællessang i høj grad også om at dele smuk poesi og livsbekræftende ord. Kort sagt en påmindelse om det, der gør livet værd at leve!

Ny vært hver uge?

Hver uge præsenterer vi en ny vært, der har udvalgt dagens sange. Værten byder velkommen og synger for. Se aktuelle værter og temaer her: https://www.facebook.com/Morgensang-i-Vanl%C3%B8se-105781507628225/

Hvem kan deltage?

Alle kan være med. Det eneste der forventes af dig er, at du møder op med sangglæde og godt humør.

Arrangøren bag morgensang

Sanger og kulturformidler Sara Futtrup er vært, men inviterer hver onsdag nye med-værter ind, fra lokale institutioner, skoleklasser, foreningsliv, forretninger, musikere, politikere, iværksættere, forfattere, og kulturpersoner, som hver især præsenterer deres hjertesange.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kulturstationen Vanløse og Hyltebjerg Kirke.  

Efter morgensang er der altid mulighed for en kop morgenkaffe på biblioteket.

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50