Brugerbestyrelsen

Læs mere om brugerbestyrelsen i Valby Idrætsparks opgaver og sammensætning.

I Københavns Kommune er der en brugerbestyrelse lokalt på alle idrætsanlæg.

Brugerbestyrelsens opgaver

Brugerbestyrelsen giver brugerne af idrætsfaciliteten indflydelse i blandt andet fordeling af tider efter gældende regler. Brugerbestyrelsen orienteres om økonomien og driften af anlægget, samt kommer med idéer til udvikling, nyanskaffelser og forbedringer både indenfor og udenfor på anlægget. Hvert år tildeles brugerbestyrelsen nogle midler, som de selv beslutter, hvad de vil bruge til, efter gældende regler.

Brugerbestyrelsens sammensætning

Kultur V understøtter Valby Idrætsparks brugerbestyrelse. Brugerbestyrelsen består af repræsentanter fra de foreninger og forbund, som har tilhørsforhold til anlægget. Brugerbestyrelsen mødes 3 til 4 gange årligt.

Følgende foreninger er repræsenteret i Valby Idrætsparks brugerbestyrelse: BK Frem, BK Hellas, Copenhagen Tomahawks, Fremad Valby, Kbh. Hockeyklub, Pioneren, Politiet IF, Sporvejens Petanque og Valby Boldklub.

Kultur V - mail: kulturv@kff.kk.dk - tlf.: 33 66 30 50