Bliv kulturskaber

Vi står klar med hjælp og sparring.

Vil du lave en koncert, en fodbold- eller computerspilsturnering, eller måske en småkagefestival? Vil du danne en klub, en forening eller et netværk? Eller har du noget helt tredje i tankerne? Så vil Valby Kulturhus meget gerne hjælpe dig videre i processen. Eneste betingelse er, at det handler om et åbent, ikke kommercielt arrangement til gavn og glæde for Valbys borgere. 

Vi hjælper dig i gang

Måske har du kun en vag idé om, hvad du vil? I så fald kan vi hjælpe dig med afklaring, så der kommer kød på idéen. Derefter tager vi fat på, hvordan du laver den mest effektive planlægning, hvordan du finder gode samarbejdspartnere – og hvordan du skaffer den nødvendige økonomi. 

Det er dit arrangement

Du er arrangøren, vi bakker dig op. Sådan er rollefordelingen. I løbet af processen er du mere end velkommen til at få råd, vejledning og sparring. Men du skriver selv ansøgningerne, tager selv kontakt til samarbejdspartnere og har selv ansvar for afvikling af dit arrangement – som sagt med alle de sikkerhedsnet, som vi kan spænde ud.    

Kontakt

Har du en idé – eller bare en løs skitse til en idé – så skriv til kulturv@kff.kk.dk. Husk at opgive hvilken institution du ønsker at samarbejde med.

Valby Kulturhus, Valby bibliotek, sydhavn bibliotek, Vigerslev bibliotek, Vesterbro bibliotek og kulturhus eller Kulturstationen Vanløse